Whistleblower

En whistleblower (da.: "fløjteblæser") er en betegnelse for en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt tavshedspligt dvs. en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden. Ofte risikerer en whistleblower både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder. Lyden fra fløjten er et signal til såvel lovovertræderen som offentligheden.

Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitet mod arbejdsgiver eller lignende - og et ansvar i henhold til ytringsfriheden. Da en whistleblower ofte offentliggør fortrolige oplysninger, vil det ofte være whistlebloweren, der står med bevisbyrden, mens modparten ofte er store organisationer eller virksomheder, ja, ligefrem nationer med omfattende juridisk opbakning. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden som under juridiske behandling, herunder evt. også en behandling inden for retssystemet.